Splittest: Hvad giver flest nyhedsbrevtilmeldinger: PDF-guide eller konkurrence?

Tid til endnu en gættekonkurrence

Så er det blevet tid til en lille gættekonkurrence igen. Jeg beskrev tidligere, at jeg sammen med min kunde, Højmark Rejser, fik 986% flere nyhedsbrevtilmeldinger ved at vise en nyhedsbrevboks, der kommer op fra bunden af skærmen. Har du ikke læst denne case, kan du finde den her.

PDF-guide eller konkurrence om gavekort?

Højmark Rejser har i mange år lavet konkurrencer om gavekort, når de skulle tiltrække nye nyhedsbrevtilmeldinger. Det har virket fint, men vi ville gerne teste, om det kunne give endnu flere tilmeldinger, hvis vi tilbød en god PDF-guide i stedet for.

Vi opsatte derfor en splittest, hvor overskriften og knappen havde to forskellige vinkler:

Version A

Version B

Hvad tror du?

Tror du, der er forskel i antal nyhedsbrevkonverteringer på de to bokse? Hvis ja, hvilken version tror du så gav flest nyhedsbrevtilmeldinger og hvor stor forskel i procent tror du på?

Det skal nævnes, at når den store boks ikke er fremme, så vises der en lille teaser-bar i bunden af hjemmesiden, hvor overskriften fra den store boks bliver gentaget.

Lad mig høre dit bud. Jeg offentliggør resultatet på fredag d. 22/2.

Opdatering: Ønsker du en lignende boks på dit website?
Efter mange forespørgsler er jeg nu ved at udvikle en service, der kan vise en lignende boks, og som let kan installeres på alle webshops og websites. Skriv en mail til mig på mm@mogens-moeller.dk, så giver jeg besked når det er klar.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Splittest: Hvad giver flest nyhedsbrevtilmeldinger: PDF-guide eller konkurrence? , 10.0 out of 10 based on 2 ratings

Kunne du lide mit blogindlæg?

Så vil jeg blive rigtig glad, hvis du gider dele det.

På forhånd tak!

Om Mogens

Jeg er specialist i konverteringsoptimering og arbejder som e-handelskonsulent i mit eget firma KVO. Du kan finde mig på de sociale medier Twitter, Google+, LinkedIn og Facebook. Du er altid velkommen til at kontakte mig på e-mail: mm@mogens-moeller.dk eller mobil 27 49 07 54.
Dette indlæg blev udgivet i konverteringsoptimering, nyhedsbrev, offline markedsføring, sign-ups, splittest. Bogmærk permalinket.

15 kommentarer til Splittest: Hvad giver flest nyhedsbrevtilmeldinger: PDF-guide eller konkurrence?

  1. Mikael Rieck siger:

    Jeg stemmer på version A som vinder.

  2. Jeg tror på PDF-en med rejselisten. Version B

  3. Umiddelbart var jeg til A’eren, fordi den er kort og værdi’en er meget let at forstå – dog en konkurrence. Derfor tror jeg, at B’eren vinder (som har en mere håndgribelig værdi), fordi den lander i din mailbox med det samme.

    Spændende case, og lækkert design.

  4. John Hilmer siger:

    Jeg tror faktisk at B versionen giver flest – en kombination af nysgerrighed og så ikke at enten glemme noget eller få et godt tip er vigtigere for kunderne.

  5. Halfdan Timm siger:

    Jeg tror konkurrencen tager den. Hvem vil ikke gerne vinde 5.000 kr. her og nu? 🙂

    PDF’en er der sikkert nogen, der har brug for; men langt fra alle.

    Spændende test!

  6. Ole Thorup siger:

    Version B vinder pga. den håndgribelige freebie, som man er sikker på at få.

  7. Jeg ville nok være nysgerrig nok til at ville vide hvad en ultimativ pakkeliste er. Den kan sikkert være mere værd end 5.000 kr.
    Alligevel tror jeg version A vinder – det er jo en god gevinst.

  8. Potter siger:

    Jeg ville selv vælge B. Vinder aldrig noget!!!!

    Så B.

  9. Jeg tror version B vinder. Der får man et udbytte med det samme, mens de 5.000 kr. i lommen nok er mere tvivlsomt. Men nu hører jeg heller ikke til dem der gider deltage i den slags konkurrencer.

    Dem som vælger version B er formentlig de mest interesante nyhedsbrevtilmeldinger for Højmark Rejser, da de viser de har interesse i skirejser, mens dem som satser på 5.000 kr. sagtens kan være nogen som udelukkende går efter pengene.

    Version B giver derfor, efter min vurdering, en emailiste med den højeste procentuelle andel af potentielle kunder. Altså en “renere” emailliste.

  10. Jeg tror det er B – de fleste har udfyldt for mange skemaer og deltaget i pengekonkurrence uden at vinde (selvfølgelig) – her vinder man dog noget (måske) brugbart.

    mvh
    p

  11. Thomas siger:

    Tror klart på A, når den med pakke listen har kørt før, så hopper resten af flokken da på de 5000 kr.

  12. Mit bud er B. Den ville jeg selv vælge.

  13. Jeg spiller mine sparepenge på A’eren!

  14. Jesper siger:

    Kunne være sjovt med en test af kvaliteten af de enkelte tilmeldinger. Konkurrencer konverterer normalt meget højere, men min erfaringer er også være at der er rigtig langt til et egentligt køb.

    Kvalitet frem for kvantitet – præmien er ganske rigtigt relevant, men der er i dag virkelig langt fra et ønske om at vinde til et køb af produktet. Umiddelbart skulle man tro at tilmeldingerne i Verison B er meget længere i deres overvejelser (og mere interessante at få på nyhedsbrevet)?

  15. Kristoffer siger:

    Hej Mogens,

    Spændende case! Jeg ville selv tro, at version A vinder, men hvem blev egentligt vinderen?

Skriv et svar til Camilla Simonsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *