Det er yderst sjældent du vil høre brok fra min side, men jeg synes det er på plads med en lille opsang, for at få mit og mange andres yndlingsværktøj, Twitter, tilbage på sporet, så det forbliver en fantastisk kilde til store mængder kvalitetsinformation i stedet for en spammy Facebook wannabe.
Jeg er åbenbart ikke den eneste
Jeg blev inspireret til at skrive dette blogindlæg efter jeg i weekenden skrev dette tweet:
”People, please kill your Endomondo and Runkeeper auto tweets if you will keep your followers!”
Efterfølgende var der en masse mennesker, som svarede at de havde det fuldstændig på samme måde og var trætte af den store mængde støj, som efterhånden har sneget sig ind iblandt, ellers spændende twitter profilers, daglige tweets.
Så kære med-twittere, nu er det tid til at komme ud med frustrationerne over dårlige tweets og dermed forhåbentlig inspirere os alle til at fokusere på de spændende og indholdsskabende tweets. Hermed min liste over 6 typer tweets, som jeg meget gerne ser kraftigt reduceret:
1. Facebook tweets
Sociale tweets, som efter min mening hører hjemme på Facebook. Eksempler:
– Hvad skal jeg mon spise i dag? Burger eller jordbærtærte?
– Så er aftensmaden serveret – den velkendte Fantástica deliciosa kartoffelmos!
– Godmorgen alle twitter folk
– Nu er det tid til at gå i seng. Godnat
– Nu logger jeg af, så jeg kan få arbejdet
– Hold kæft hvor spiller Brøndby elendigt!
En vis portion ”Facebook tweets”, hvor man f.eks. tweet’er, hvis man netop har oplevet noget fedt, er kommet hjem fra ferie e.l. er helt fint – det gør jeg skam også selv. Men pas på det ikke tager overhånd og Twitter bliver en kanal, hvor du ævler løs (med dig selv) om løst og fast.
2. Auto tweets
Tweets som automatiske udsendes via forskellig software og applikationer. Eksempler:
- I’m at McDonald’s. 4sq.com/…
- My week on Tweeter: 13 retweets, 5 new follower, 84 mentions
- Was out running 1.94 miles with #Endomondo. See it here: … (hvis endelig du skal blære dig, så offentliggør det, hvis du har løbet en maraton e.l.)
- Just completed a 5.32 km walk with @runkeeper. Check it out HERE: … #RunKeeper
- Dagens bedste indlæg is out: … ▸ Top stories today via @rasmusgi @larsbachmann @kasper_hamann @brianbrandt (intet imod disse twitter profiler)
3. Overdreven brug af retweets
Hvis du overdriver brugen af retweets, så udvander det effekten af de enkelte retweets. Dvs. hvis du ofte retweet’er f.eks. 5 forskellige ting i træk, så vil folk typisk blot scrolle forbi dem alle på én gang. Havde du i stedet for laver ét godt retweet, er sandsynligheden større for, at folk faktisk læser det.
Jeg følger nogle personer, hvor jeg konsekvent ignorer deres retweets – simpelthen fordi de retweet’er så meget ligegyldigt bras.
4. Tak for RT x 15
Hvis du har lavet et godt tweet, som bliver retweet’et hyppigt, så gør dine followers den tjeneste, at du blot laver ét tweet, hvor du takker for retweet i stedet for at skrive et tweet til samtlige personer, som har retweet’et dig.
Er der for mange personer til et tweet, så skriv evt.: 1000 tak for retweet af …! I er simpelthen for mange til at nævne.
5. Please RT
Det er ikke nødvendigt at smide et ”Please RT” i enden af dine tweets. Hvis du skriver noget tilpas interessant, så skal dine followers nok retweet’e det af sig selv.
6. Follow Friday (#ff) SPAM
Follow Friday er et ganske glimrende Twitter fænomen, hvor du om fredagen kan anbefale spændende Twittere til dine followers. Problemet er, når folk blot nævner en lang række Twittere uden at fortælle, hvorfor man skal følge dem.
Hvis du vil benytte #ff, så anbefal venligst en person pr. tweet og skriv, hvorfor du anbefaler at følge netop denne person. Det giver langt større værdi og øger sandsynligheden for, at dine followers faktisk begynder at følge personen.
Jamen, du kan jo blot vælge unfollow!
Du kan spørge, hvorfor jeg ikke blot vælger ”Unfollow” på de personer, som ofte tweeter de ovenstående irritationsmomenter? Det gør jeg skam også i høj grad, men nogle gange tweeter disse mennesker også nogle yderst interessante ting, som jeg nødigt vil gå glip af. Derfor er mit håb med dette blogindlæg, at flere af disse interessante twittere vil tænke lidt mere på balancen mellem kvalitets-tweets og ligegyldige lavkvalitets-Facebook-tweets, så vi alle får nogle mere interessante og indholdsrige twitter streams!
Har du andre eksempler?
Har du andre eksempler på irriterende typer tweets? Eller laver du måske selv nogle af de ovenstående tweets, og har en god grund til det? Jeg hører naturligvis meget gerne din mening i kommentarerne.
Jeg kunne ikke være mere enig. Ikke at jeg kan frasige mig fuldstændigt, at der til tider ryger ligegyldige tweets afsted, men det er i det mindste ikke automatiseret.
Til tider kan det være svært at lave være med at føre en samtale via tweets, men når det sker, så sidder jeg konstant og tænker at dette nok ikke interesserer ret mange.
Tak for din kommentar Michael.
Jeg har det på samme måde, når jeg somme tider er kommet til at føre en samtale på Twitter. I de tilfælde har jeg typisk foreslået, at vi fortsætter samtalen f.eks. på Skype eller mail, hvis ikke jeg vurderer, at samtalen er i andres interesse.
Jeg er helt enig i, at man kan blive irriteret over nogle typer tweets, men når jeg vælger at følge folk, så vil jeg ikke blande mig i, hvad der er vigtigt for dem.
Der bliver sendt en masse god kvalitet på Twitter, men det er et socialt netværk med mennesker bag hvert eneste tweet, så for mig hører det ganske enkelt med, at folk deler ud af deres hverdag og deres humør.
Der er skabt mange venskaber og netværk via Twitter, og de ville garanteret ikke opstå, hvis det blot blev til en linkliste, som man i princippet kunne finde på en blog eller ved at søge i Google.
Så for mig er Twitter ikke et decideret arbejdsredskab, men en inspirationskilde til stort og småt. Og hvis en tweep elsker kaffe, har købt ny bil, har kravlet 200 meter eller andet, så tager jeg det med med et smil. Alternativet vil være at følge #-emner i stedet for mennesker, og det vil ganske enkelt blive for kedeligt.
Tak for din kommentar Johnny. Jeg er glad for du vil ytre dine holdninger, selvom vi ikke er enige.
Jeg tror, vores uenighed bunder i, at jeg betragter Twitter som et arbejdsredskab mere end et socialt netværk. De sociale og venskabelige relationer plejer jeg i stedet for på Facebook, hvorfor jeg kalder det “Facebook tweets” 🙂
Hej Mogens,
Først et supert godt og relevant indlæg.
Jeg vil godt tilslutte mig de fleste af dine punkter og især Endomondo og Runkeeper og alle de andre tweets med at en given person har løbet så langt på den tid.
Det er mildest talt pisse træls at en ellers så udemærket twitter-strøm bliver fyldt med disse ligegyldige infos.
Du skriver blandt andet under punktet “Facebook Tweets”, at fx. Godmorgen Twitters burde være på sociale medier som Facebook og ikke Twitter.
Her er jeg meget uenig med dig.
-> I min verden vil det svare til at man møder ind på kontoret og går igang med at arbejde uden at hilse på ens kollegaer med et hej eller godmorgen. Hvis du sad i et stort firma med små kontor-“bure” ville dine kollegaer jo egentlig ikke vide om du var på arbejde idag eller ej.
Så jeg synes at det er normal høflighed at sige “godmorgen” på den ene eller anden måde til ens venner, og på den måde ved de også at man er “online” hvis de får brug for hjælp i en eller anden form.
Men det var blot en tanke 🙂
Mange hilsner
Kent
Mange tak for din kommentar Kent.
Blot af nysgerrighed – arbejder du ofte hjemmefra eller sidder du på kontor med andre kollegaer? Og hvornår på dagen tjekker du typisk Twitter første gang?
Jeg tror nemlig, at dette hænger meget sammen med, om man er “for eller imod” morgenhilsnerne 🙂
Jeg tænkte lidt mere over dette, og man kan vel egentlig stille spørgsmål ved, hvorfor man skal interessere sig for, hvem der følger ens tweets?
Jeg følger dem, som jeg synes, er interessante på den ene eller anden måde. Så må folk selv om, om de vil følge mig.
Det bliver vel først interessant, hvem der følger én selv, hvis man har narcissistiske behov, eller hvis man vil sælge noget/have links/retweets/lave branding (og så kan det vel i princippet kategoriseres som en grad af spam).
Så jo – hvis man vil have udbytte af, hvem der følger én på Twitter, så skal man sikre høj kvalitet for lige netop den målgruppe, man vil ramme.
De fleste løser dog problemet ved at have flere Twitter-konti, så man ikke blander fokus andre steder end på sin personlige konto.
Spændende vinkel Johnny.
Generelt tror jeg de fleste gerne vil have udbytte af deres followers – af den ene eller anden slags.
F.eks. har jeg fået et kæmpe udbytte af mine followers, som har promoveret dette blogindlæg med en masse retweets. Det finder jeg hverken narcissistisk eller som en grad af spam.
Det er vist en diskution som har været oppe tidligere, og som konstant står og banker på døren.
Jeg syntes at det kan siges kort, når jeg bestemmer mig for at følge en person, så må jeg tage det sure med det søde. Jeg kan ikke begynde at opdrage på denne person og fortælle at der skal skæres ned på ovenstående.
Bliver det for meget (for mig) så må jeg unfollowe personen og dermed også gå glip af de guldkorn der evt. også måtte komme.
Eller jeg kan da bare lave nogle lister, hvor jeg sætter dem hen som jeg virkelig for alt i verden ikke vil gå glip af, og som gerne må tweete alt det “crap” de har lyst til selvom jeg bliver irriteret – simpelthen blot fordi jeg ikke vil unfollowe dem.
Grunden til at der er så mange forskellige tweets i strømmen, fortæller jo blot at vi alle følger en masse forskellige typer af mennesker og at vi også har interesser der ligger udenfor SEO, Webdesign, e-handel osv. som der primært er konteksten hos mine twitter venner.
Rigtigt mange af os på twitter arbejder jo alene, vi har ikke lige en kollega på den anden side af skrivebordet og derfor bliver twitter jo brugt til denne kontakt med “kollegerne” ude i byen.
Måske det bare er mig, men jeg elsker den mangfoldighed og alsidighed der er på twitter.
Mange tak for din kommentar Jan.
Jeg tror bestemt du har fat i den lange ende. At der er så mange, som rent faktisk bruger Twitter som en slags virtuel arbejdsplads, med den small-talk som det nu indebærer, var jeg ganske enkelt ikke klar over.
Jeg håber så blot, at de interessante personer, som ofte deler en masse guldkorn, vil holde lidt igen med dette virtuelle arbejdsplads snak 🙂
Super opsang Mogens
Jeg er næsten 100% enig i dine betragtninger.
De helt store irritationsmomenter for mig er også endomondo, runkeeper og flere andre autotweet tjenester.
Jeg mener, at der skal være plads til personlighed og spas, men det skal efter min mening kun udgøre en lille del af de samlede antal tweets fra en person før han/hun er interessant for mig.
Jeg synes dog at grænsen mellem spas og seriøsitet kan være svær at finde. Samtidig er det individuelt for mennesker hvor grænsen går, men alle burde læse dit indlæg og tænke over hvordan de tweeter. Jeg vil skynde mig og dele det. 🙂
Hej Henrik
Tak for din kommentar og dine flinke ord.
Det tyder på, at vi bruger Twitter meget på samme måde. Jeg kan bestemt også godt lide en vis portion ikke-faglige, ikke-seriøse tweets. Ligesom jeg også nogle gange læser sladder eller ser billedserier og ikke blot lange informative artikler. Men når det useriøse tager overhånd og nærmest fylder hele Twitter strømmen, så bliver det efter min mening ren tidsspild – og det ønsker jeg ikke for dette fantastiske medie og værktøj 🙂
Jeg tror også vi bruger Twitter på ca. samme måde, og det er også derfor jeg var enig med dig i næsten alle synspunkter.
Men jeg skal da love for at jeg har lært noget nyt om Twitter på baggrund af kommentarerne til dette indlæg.
Jeg kendte f.eks. heller ikke til filtre. Tak for et godt indlæg og en god debat.
Hej Mogens
Er tildels enig med dig i nogle pkt. Men som @kent skriver så syntes jeg ikke det er irriterende når folk lige siger god morgen f.eks. det syntes jeg faktisk bare er en god gestus. Danskerne er i forvejen så indspist, at de knap nok kan smile til en anden person på gaden. Det skal de vel ikke også være sådan på nettet.
Men når de til gengæld skriver, at de lige har været i super brugsen for at hente en halv liter fløde til kaffen. Der er jeg enig i, at det ikke høre hjemme på twitter.
Ellers er jeg faktisk lidt ligeglad. Du kunne jo sætte et filter op, så du ikke får tweets med endomondo, runkeeper, godmorgen, kaffe m.m
Hilsen Frank
Forresten så har jeg lige været ude og hente en stor kop kaffe med tre mælk og 1 sukker;-)
Super godt indlæg – vi har stadig meget at lære når vi bruger twitter.
Jeg følger nogle personer af ren faglig interesse og her kan det nogle gange irritere mig hvis de personer går i for meget personlig dialog om alt muligt irrelevant – det udvander værdien af den tid jeg bruger på twitter desværre 🙁
Personlighed og kant skal der være plads til, men man skal bare være obs på at det kan tage overhånd og kan man miste followers…
Hej Mogens
Rigtig god artikel og jeg er helt enig med dig på alle punkter. Smalltalk hører hjemme på Facebook, medmindre man er Paris Hilton eller Paradise-Amalie og lever af smalltalk.
Jeg har lige et supplement til din “liste” over ting man ikke skal bruge tweets til – Det er at holde sine diskussioner relevante og informative, så man f.eks. ikke bare ser et tweet hvor der står “@iamsteffen Helt enig!”, men at man i stedet uddyber og dermed gør diskussionen mere interessant ved f.eks. at skrive “@iamsteffen Helt enig med dig i din holdning til Brøndbys indsats i fredags” eller noget.
Hvis personer skriver 100-vis af små ikke-informative beskeder til hinanden, mister de mig meget hurtigt mig som follower i hvert fald.
Hilsen Steffen
Jeg er enig i at det er *uhensigtsmæssigt* at retweete i en lind strøm, at #ff ikke benyttes rigtigt osv. Men jeg må trække på smilebåndet når folk siger at man ikke må lave “facebook”-agtige tweets, fordi det “ikke hører hjemme” på twitter.
Så vidt jeg ved er der aldrig nogen der nogensinde har sagt:
Thou shalt not tweet about anything else than serious and work related matters
Der skal være plads til personlighed, kant, spas og ligegyldigheder på twitter, ligesom der er alle andre steder – og i livet i almindelighed.
Jeg er selv en af dem der har en tendens til meget varierende tweets. Jeg brokker mig, jeg glæder mig, jeg linker, jeg spørger, jeg svarer og jeg pjatter. Jeg lader mig ikke begrænse i min brug af Twitter. For mig er det ikke interessant at følge en person som næsten udelukkende tweeter fagligt. Intet keder mig mere! Jeg vil langt hellere følge en person som også er i stand til at give los og dele ud af sig selv. Fagligt stof er fint nok, men fagligt stof alene inspirerer mig sjældent.
Af samme grund slår jeg ikke mine endomondo-tweets fra, for løb er en stor glæde for mig, og det er en del af mit liv og dén jeg er. Derfor deler jeg det, ligesom mange andre deler de ting der giver dem glæde. Og noget helt andet, noget som visse mennesker måske ikke lige har øjnene åbne for, er at den type tweets kan virke meget motiverende for nogle mennesker. Eksempelvis var det oprindeligt en vens endo-updates der fik mig i gang igen efter mange års pause. Og helt ærligt, hvis jeg kan inspirere bare én follower til at komme i gang med at dyrke motion, så betaler jeg med glæde den pris det koster (i form af mistede followers).
Jeg er sikker på at mange kan nikke genkendende til dette. Måske ikke lige med løb, men så med så meget andet – eksempelvis en artikel om konverteringsoptimering. Men princippet er det samme: inspirationen kan komme mange steder fra, også “ligegyldige” tweets.
Hej Uffe
Mange tak for din kommentar. Det er dejligt med nogle engagerede læsere 🙂
Grundlæggende har jeg fundet ud af, at vi bruger Twitter meget forskelligt. Noget af det, som jeg sætter størst pris på ved Twitter er netop, at det ikke er Facebook! Og med det, mener jeg, at de mange, for mig, irrelevante opdateringer reduceres kraftigt ift. netop Facebook.
Modsat dig, så elsker jeg de mange fagligt relaterede tweets. Det er det, som gør Twitter så fantastisk IMHO. At der er et medie med 10% bullshit (og hyggesnak) og 90% guldkorn – det er grunden til, jeg elsker Twitter.
Ja, alle har deres egen baggrund. Derfor giver dine regler mening for dig (og mange andre), men ikke for alle – i hvert fald ikke mig (selvom jeg nu aldrig har sagt at jeg ikke kan li’ de faglige tweets).
Og det var netop en del af min pointe at man dels ikke bare kan diktere hvad der er godt og skidt, og dels at nogle mennesker kan finde guld i en lort – eller som jeg valgte at formulere det; at nogle finder inspiration i tweets, som for andre virker ligegyldige og irriterende.
Men ja, enhver sin smag og behov. Om ikke andet har dit indlæg og kommentarerne da belyst netop dette 🙂
Mange tak for jeres kommentarer.
Det er dejligt, at I vil kommentere også selvom I ikke er enige. På den måde er der jo allerede kommet en god og lærerig diskussion.
Uenigheden bunder nok i, at vi alle bruger Twitter på meget forskellige måder. Nogle bruger Twitter meget socialt, hvor de siger godmorgen til hinanden, snakker om kaffe, middagsmad, dagens opgaver mm. hvilket falder dem helt naturligt, da de typisk arbejder hjemmefra og ikke får disse behov dækket med kollegaer. Derudover deler de selvfølgelig også spændende links og ressourcer.
Andre, som jeg selv, bruger Twitter mindre socialt og mere som et arbejdsværktøj og inspirationskilde. Jeg siger fysisk godmorgen til mine 30 kollegaer hver dag og får dækket disse kollegiale behov til fulde uden Twitter. Derfor irriterer det mig, når jeg åbner Twitter første gang ved middagstid og skal igennem en ordentlig stak morgenhilsner og small-talk, når jeg blot vil se, om folk har funder nogle gode links, blogindlæg, nyheder e.l.
Lyder det helt skævt?
Hej Mogens
Tja… jeg kan godt sætte mig ind i at det kan irritere dig/andre med tweets af social karakter når disse ikke interessere dig/jer, men at begynde at opdrage på folk med hvordan og hvad de må twitte samt udelukke Twitter som et socialt medie – er skævt efter min mening.
Jeg syntes også det er irriterende nogen gange at skulle stå i kø i supermarked og det ville være meget nemmere, hvis der ikke var alle de andre mennesker der også skulle handle. Men at lave en aftale med supermarkederne til at de holder lukket for andre når jeg handler er nok lige så besværligt som at få folk til ikke at bruge Twitter som et socialt medie 🙂
Personligt kan jeg godt lide at den faglige strøm bliver krydret med lidt “ligegyldigheder” og tager disse overhånd er det jo ikke svære end at unfollow. Jeg vil dog give dig 100% ret i at auto teewts er noget fanden har skabt, men de kan så heldigvis filtreres fra 🙂
De bedste hilsner
Michael
Nej overhovedet ikke, når man ser det fra din side. Men hvorfor ikke sætte et filter op som filtre alle de ting fra, som du syntes er træls.
Ved der er flere der f.eks filtre tour de france, fodbold, runkeeper osv fra.
Frank
Ganske enkelt fordi jeg ikke har været klar over denne mulighed, men det skal jeg helt sikkert have undersøgt nærmere. Så kan disse 4sq og endomondo auto-tweets hvert fald blive sorteret fra.
Tak for tippet.
Det var så lidt:-)
Jeg bruger stort set ikke Facebook, så jeg kan ikke lige smide mine ligegyldigheder der 😉
Hvis man kun vil have arbejdsrelaterede statusopdateringer, så kan man evt. overveje LinkedIn, hvor der netop er plads til diskussioner osv.
Men man må jo spille på den bane, hvor ens ud- og indadrettede interessenter spiller.
Jeg er enig med dig på èt punkt, og det er folk der næsten ikke bestiller andet end at retweete andre, og gør det OFTE. For det første undrer man sig over om folk ikke har noget at sige selv, og for det andet ved man ikke hvornår et tweet er vigtigt at læse.
Ellers skal jeg ikke gøre mig til dommer over om Twitter skal bruges kun til at poste links om online markedsføring . I så fald kan man godt skyde en hvid pil efter den våde drøm som nogen har, om at gøre Twitter til andet end et sted for for netop folk der arbejder med online markedsføring.
Men ja Brøndby spiller af bæ. og FCK styrer for vildt !!!!
😉
Hej Mogens
Twitter er mit klart foretrukne “værktøj” af social art og jeg er grundlæggende enig i dine pointer. Omvendt synes jeg også at man som afsender af tweets selv vælger at fremstå som man ønsker at fremstå og at man derfor selv definerer om man ønsker at være kendt som hardcore prof arbejdsorienteret fagperson, eller om man skal være det “bløde hele menneske”, der blander arbejde og faglighed med alt muligt andet.
Jeg tvivler på at alle tænker over dette og blot i begejstring retweeter alt muligt og kommer med diverse kommentarer som dem du skitserer.
Som sagt, så er jeg grundlæggende enig med dig og brænder som dig for at vide mere – dermed det faglige – men jeg mener at det er vigtigt at vise mennesket en gang imellem, hvis du kan følge mig 🙂
Steen
Hej Steen
Jeg følger dig 100% 🙂
Jeg synes skam også det er fremragende når folk nogle gange tweeter noget anderledes og viser deres personlighed. Mit håb er blot, at det ikke tager overhånd for de personer, som ligeledes tweeter særdeles spændende artikler, indlæg, videoer, bøger osv.
Sådan her skal man bestemt IKKE gøre http://www.twitter.com/kim_bach – fatter sådan set ikke at der er nogle der følger den konto, og at alle ikke har blokeret ham
Har på fornemmelsen at formålet med den er at få folk til at slukke (for twitter)
Dybt uenig! Forsøg på at ensrette internettet og de medfølgende tjenester strider mig ganske enkelt imod.
Twitter er en unik kommunikationsform med sin begrænsning til korte tekster, der lægger op til onliners, hurtige tips, osv. Præcis som smalltalk, beskeder på toiletvægge og lignende.
Vi har masser af muligheder for at justere vores egen strøm med filtre, follow or not – desuden kan man lynende hurtigt bladre igennem en mængde uinteressant stof.
Vi bruger mediet forskelligt og for mig er det netop diversiteten, der gør det interessant. Jeg kan også nogen gang blive irriteret over #tåbeligtIndfaldNr60 – men andre gange ligger jeg og hulker af grin hen over skrivebordet. Præcis som at mine kolleger nogen gange bliver en tak for fjantede og andre gange fornøjer mig gevaldigt.
Ingen overordnet regulering til mig tak, jeg lukker selv af for det uinteressante.
Men tak for provokationen… ;o)
Er enig langt hen ad vejen, og heldigvis, hvis man bruger Tweetdeck, så kan man sortere en del støj fra.
Eventuelt opret lister til de folk, som virkelig byder ind med noget (har jeg eksempelvis valgt). Jeg følger to forskellige kategorier, henholdsvis web og trance (musik). Det giver en meget blandet strøm.
det kunne være rart med en slags spam filter i Twitter…. 🙂
Interessant emne Mogens! 🙂 Jeg synes det er rigtig spændende hvordan mennesker skaber relationer med hinanden både on- og offline. Min kæphest har altid været at der i virkeligheden ikke bør være den store forskel på hvordan du opfører dig på nettet og i den fysiske verden. De værdier som du står for som menneske vil i min optik også kunne ses i din twitterstrøm, dine facebook opdateringer o.s.v.
Mine erfaringer med twitter er at der her er en større grad af hjælpsomhed, generøsitet og taknemmelighed. Det er nøgleord som er vigtige for mig. bl.a. derfor kan #ff tak for #ff og RT aldrig blive til støj for mig.
Hvis du bliver irriteret over andre mennesker er det dit eget ansvar at skifte kanal, sætte filter op eller i den fysiske verden at gå din vej eller tage en konfrontation.
De mange kommentarer på dette indlæg afspejler meget godt at mennesker er forskellige. Her er en håndfuld uddrag som er i tråd med min overbevisning:
@Johnny Speiermann > for mig hører det ganske enkelt med, at folk deler ud af deres hverdag og deres humør.
Der er skabt mange venskaber og netværk via Twitter, og de ville garanteret ikke opstå, hvis det blot blev til en linkliste, som man i princippet kunne finde på en blog eller ved at søge i Google.
@Kent Christiansen >jeg synes at det er normal høflighed at sige “godmorgen” på den ene eller anden måde til ens venner, og på den måde ved de også at man er “online” hvis de får brug for hjælp i en eller anden form
@Jan Jensen > Eller jeg kan da bare lave nogle lister, hvor jeg sætter dem hen som jeg virkelig for alt i verden ikke vil gå glip af, og som gerne må tweete alt det “crap” de har lyst til selvom jeg bliver irriteret – simpelthen blot fordi jeg ikke vil unfollowe dem.
jeg elsker den mangfoldighed og alsidighed der er på twitter.
@Henrik Andersen >Jeg mener, at der skal være plads til personlighed og spas
@Frank Eskelund >Danskerne er i forvejen så indspist, at de knap nok kan smile til en anden person på gaden. Det skal de vel ikke også være sådan på nettet.
@Uffe Fey >Jeg er selv en af dem der har en tendens til meget varierende tweets. Jeg brokker mig, jeg glæder mig, jeg linker, jeg spørger, jeg svarer og jeg pjatter. inspirationen kan komme mange steder fra, også “ligegyldige” tweets.
@ellegaarddk >Ingen overordnet regulering til mig tak, jeg lukker selv af for det uinteressante.
Tak for indsparket!
Hej Jon
Tak for din kommentar og vinkel på emnet.
Jeg tror bestemt også, at de fleste mennesker opfører sig på nettet ligesom de gør i den fysiske verden. Det gør jeg også selv. Men dermed ikke sagt, at jeg tweeter alt det hyggesnak, som jeg lukker ud til mine kollegaer 🙂 Det synes jeg ganske enkelt er andre så tilpas uvedkommende, at jeg holder det offline.
Nogle af mine punkter er heller ikke nødvendigvis støj, men opfordringer til andre twittere om, at tweete mere med omtanke.
F.eks. #ff. Hvis du laver et #ff tweet og blot nævner 10 forskellige twittere, så har det stort set ingen værdi. Det kan godt være, dem du nævner bliver glade og beæret, men det er vel ikke målet med tweet’et? Du skriver det vel fordi du gerne vil anbefale disse twittere til andre? I så fald har det langt mere værdi, hvis du skriver en kort forklaring om, hvorfor du anbefaler netop disse personer. Det øger chancerne væsentligt for, at andre vil følge disse personer.
Det er derfor, jeg opfatter det som støj eller blot dårlige tweets, når nu det kan gøres så meget bedre. Ligeledes med masse-retweets, tak for RT x 15 osv.
Vedr. de citerede kommentarer.
Jeg har godt selv læst kommentarerne 🙂 Jeg ser ingen grund til at hive en lignende liste frem folk, som tilkendegiver enighed med mig fra Twitter, mail, kommentarerne osv. Men jeg synes blot det er fantastisk, der er så mange, som engagerer sig i debatten – også selvom vi ikke alle er enige.
> F.eks. #ff. Hvis du laver et #ff tweet og blot nævner 10 forskellige twittere…
for mig er en ligeså stor del af #ff det at gøre de folk jeg nævner glade. selvfølgelig vil jeg også anbefale dem. Det betyder for mig at anerkende deres kvaliteter fagligt såvel som menneskeligt, gøre dem glade og på den måde styrke vores relation. Det er faktisk vigtigere for mig end at tage hensyn til om nogen skulle opfatte det som støj. De kan jo bare tage høreværn på 🙂
– Ved godt mine udpluk blev lidt omfattende men synes bare der var så mange kloge ord og synes godt de kunne bære en gentagelse (med fare for også at skabe “støj” her på din blog) Men jeg håber at jeg ved at tilkendegive min enighed, at jeg fortæller noget om mig og styrker båndende til de nævnte personer (nogle kender jeg i forvejen og andre har jeg aldrig stødt ind i før).
#twitterpower
Okay Jon, men hvis dit primære mål med #ff er at gøre disse folk glade, tror du så ikke de bliver endnu mere glade, hvis du begrunder, hvorfor du anbefaler netop disse personer?
Personligt ville sådan et #ff tweet med nogle velvalgte ord betyde langt mere for mig end blot at stå nævnt sammen med 10 andre personer fredag efter fredag.
På den måde gør du både #ff personerne mere glade og giver dine followers større værdi af dit tweet. Ren win-win 🙂
Selvfølgelig Mogens 🙂 Jeg har da også også til tider praktiseret både metode med en enkelt bnegrundet anbefaling, samt lavet lister med spændende tweeps til brug for #ff.
Men for mig er 10 tweeps i samme followfriday-tweet stadig ikke støj.
Hej Mogens,
Jeg kan læse, at vi har meget samme tilgang til Twitter.
For at holde irritationen over for meget “støj” nede, gør jeg et par ting:
1) Opsætter nogle velvalgte filtre i Tweetdeck, som jeg bruger på computer og iPhone. Det mindsker støjen en del. (Og giver mig så til gengæld nogle gange et auto-tweet chok, når jeg tilgår webinterfacet eller bruger Tweetdeck-appen på min Ipad, hvor Tweetdeck ikke fungerer).
2) Vurderer støj/kvalitetsforholdet fra folk, hvis jeg alligevel ender med at blive irriteret. Bliver jeg irriteret over mængden af underlige tweets fra dig, så tjekker jeg lige dine seneste tweets for at blive mindet om, om du tweeter gode ting også, eller mest er støj. Falder du i for meget støj-kategorien, tyer jeg fluks til et unfollow.
3) Hvis folk støjer (især med auto-tweets), men alligevel leverer så meget kvalitet, at jeg ikke har lyst til at fravælge dem, prøver jeg at spørge dem, om de er opmærksomme på, at applikation x spammer deres twitterstrøm. 🙂
Hej Mogens,
God artikel og fuldstændig enig i næsten alle dine punkter. Jeg stopper lynhurtigt med at følge folk igen hvis de autoposter, det syntes jeg klart er en af de største irritationsmomenter.
Super interessant post; og fik læst igennem en del af kommentarerne, og må nok indrømme det var som jeg anede. Folk bruger Twitter meget forskelligt, og selvom jeg godt kan være enig i flere af dine punkter, så er det de færreste som egentlig irriterer mig eller går mig på.
Hvis man primært er interesseret i et “fagligt medium”, var det så ikke bedre blot at bruge en RSS Reader, og så ellers bare surfe løs på diverse blogs osv.? Så er du jo sikker på at du får det dybe, faglige og mindre spontante kommunikation? Hvorimod Twitter, efter min mening, er bedre at bruge når man OGSÅ gerne vil blande det sammen med den personlige kommunikation, og specielt når man følger personlige Twitter accounts; folks holdninger, følelser og interesser. Om det så indebærer at auto-tweete når man har været ude at løbe, eller hurtigt sige godmorgen til diverse folk på Twitter, så betyder det vel ikke så voldsomt meget i den støt stigende Twitter strøm?
Jeg må sige jeg nyder at bruge Twitter; men primært som en “her-og-nu” service, og som et kommunikations medie. Hvis folk Tweetede noget for 2 timer siden, ville jeg alligevel ikke lægge mærke til det. Det er “fortid” for min Twitter strøm. Jeg vil hellere have noget “her-og-nu”.
Jeg har Unfollowed nogle stykker og erfaret at jeg ikke går glip af deres guldkorn – fordi andre jeg følger retweeter disse guldkorn.
Det er faktisk imponerende, som nogle folk er fuldstændig ukritiske med, hvad de smider ud på deres sociale profiler.
Jeg kører signal vs. noise-ratioen ret stramt. Hvis der er for meget støj så ryger de, så der er mere plads til dem, der skriver ting, der interesserer mig…
Helt enig! Jeg har unfollow’et flere folk på grund af, at jeg blev skør af snik snak og meningsløse opdateringer…
Jeg prøver virkelig selv på at holde det til business – meeeeen der kommer selvfølgelig lidt, der er knap då seriøst ind i mellem.
Jeg er dog typen, der siger tak enkeltvis for retweets, som de dukker op i løbet af dagen. Det kommer sig nok af, at jeg synes, det er langt mere personligt, end at sende en fælles tak for retweet. Men jeg kan godt se, at det er spam for alle andre, der ikke synes, det er værd at retweete mit materiale. Så har jeg virkelig taget op til overvejelse, efter at have læst dette indlæg.
– Michael
Den her er så god at jeg straks vil twitte den. Den fortjener et genkig. Og hvordan jeg faldt over den? Omveje – men det var via Twitter 😉